Vand

Har kodet et Heightfield objekt, som genererer et grid af trekanter ud fra et bitmap, hvor lysstyrke fortolkes som højde. Dette kunne også kaldes et materialiseret bumpmap.

Et gennemsigtigt Heightfield som bryder lys ligner vand. Billedet herunder bruger desuden 2.000.000 caustic photoner til at simulere lyset i bunden af en pool. Vandoverfladen består af 20.000 trekanter.

Irradiance Cache

Jeg har desuden implementeret en Irradiance Cache som foreslået af Greg Ward. Denne gør beregning af indirekte diffust lys mere end 100 gange så hurtig.

Billedet af rummet med persienner nedenfor beregnes nu på en time i stedet for fire dage.